Hvordan kan man undskylde for en lang tørkeperiode? I don’t know. Det kan ikke engang forklares. Jeg startede en blog for at skrive, for at have noget at lave og fordi jeg regnede med at mit liv ville være så fantastisk spændende at inspirationen ville eksplodere i mig hver dag og guldkorn efter guldkorn ville dække siderne – folk ville følge min blog, søge min vejledning og jeg ville være awesome. Yes. Og selvom jeg har haft øjeblikke hvor jeg tænkte ’det her er et godt blog-moment’ eller ’det her må jeg hjem og skrive om’ samt at jeg har taget en masse billeder med mit lorte iphone cam – tjaah.. Så har det bare været lidt uoverskueligt. Men nok undskyldning – og bortforklaringer.
En mand hævdede engang at vi alle er fragmenter af støv der flyver imellem hinanden. Vi bevæger os altid, intet er forudsigeligt og intet betyder i virkeligheden noget. Det er et befriende og skræmmende lissyn. Befriende fordi, hvis intet betyder noget – så er alle muligheder jo åbne og konsekvenserne af det vi gør betyder i virkeligheden ingenting. For intet betyder noget. Og det er der det skræmmende starter – for det er svært at forstille sig at intet betyder noget virkeligt. Ens kærlighed til ens familie, ens liv. Det gør livet lidt meningsløst. Og det for mig til at tænke
- - Er livet meningsløst? Og er det en sund indstilling til livet at tro det? Of hvad pokker er meningen med det hele.. hvis det hele er meningsløst? >.<
Bogtip! – Læs The Hunger Games af Suzanne Collins. AWESOME bøger (der er 3) der handler om en sci-fi fremtidig verden i et dystopisk samfund. Så fantastisk. De findes også på dansk – google dem.
